Lisbeth Schrøder, der er datter af Agnete og Henry, er gift med Ole Moesby, der for et par år siden blev dansk ambassadør i Prag. De er meget gæstfri, og andre har for os berettet om oplevelsen ved at besøge sådan en ambassadørbolig. Og nu har Karen og jeg lige været dernede. Vi havde et meget fint og hyggeligt ophold hos de meget gæstfri værter. Agnete spurgte for et par år siden sit barnebarn, Christian, hvordan det “nye” hus var. Han svarede: “Mormor, det er ikke et hus, det er et palæ!” Og han har ret. Loftshøjden er over tre meter, og stueetagen rummer hall, bibliotek, salon, spisestue og køkkenregioner. Mellemetagen er kontorer, soveværelse, badeværelse, påklædningsværelse og gæsteværelser, og øverste etage er Christians, også med god plads, hvor hans venner fra den internationale skole godt kan li’ at komme på besøg

Udover Prag var vi i weekend’en på tur til Kutna Hora, en gammel sølvmineby med en pragtfuld katedral og et noget bizart kapel, der er udsmykket med tusindvis af menneskekranier og ben, arrangeret som skulpturer, lysekrone og andet.

Og vi var i Theresienstadt eller Terezin, som det nu hedder, vores første besøg i en af fortidens KZ-lejre.

Nogle billeder kan ses her:

http://www.hansogoline.dk/Praha.htm

De viser residensen, Kutna Hora og Terezin.